Birkealle 2, 4652 Hårlev

SPÆNDENDE 1-PLANSVILLA MED SUPER MULIGHEDER

- LANDLIGE OMGIVELSER

- SKØN OG SOLRIG HAVE

- FULD AF GODE MULIGHEDER

- TRYGT OG ROLIGT KVATER

- CENTRALT I HÅRLEV BY


Villaen på Birkealle 2 i Hårlev åbner nu dørene op for at invitere nye beboere indenfor til et væld af spændende muligheder. Huset er gennem årene løbende opdateret og istandsat og faciliteterne fremstår i dag pæne og velholdte. Samtidig gemmer huset på masser af muligheder for, at I kan sætte jeres eget præg på indretningen og pladsen indenfor suppleres desuden af en fantastisk have, hvor I kan nyde solen gennem hele dagen og hvor I får rigelig plads til at udleve enhver havedrøm.

Planløsningen fungerer glimrende som den ser ud nu, mens oplagte muligheder for at udnytte pladsen anderledes også tilbyder sig. I får her tre gedigne værelser, en god entré, bryggers med egen indgang, viktualierum, køkken og en skøn vinklet stue samt en rummelig og hyggelig udestue med videre adgang til den skønne have. Her kan nemt etableres større alrum ved at integrere det ene værelse i fællesrummene og åbne op mellem stue og køkken. Og vil I gerne bevare tre værelser i boligen kan et ekstra samtidigt etableres i stuens sydvendte afdeling. Mulighederne her er virkelig mange og udgangspunktet perfekt for at kunne skabe præcis det hjem I går og drømmer om.

Haven er særligt stemningsfuldt. Her er højt til himlen, masser af plads, smuk, gammel beplantning, drivhus, blomstrende bede og en stor, skøn plæne med muligheder for udfoldelse i leg, sjov og boldspil. I haven er der sol gennem hele dagen og de mange, gamle træer skaber naturlige hyggekroge i haven og altid en mulighed for en sval plads i skyggen på de varmeste dage.

I Hårlev kender man hinanden og det gode naboskab vægtes højt. Her er der også gjort meget ud af, at område og den smukke natur kan nydes. I Hårlevs centrum finder I Byskoven, der er skabt som et frirum med plads til både rekreative oplevelser og masser af kultur samt hundeskov. Byen byder på daginstitutioner, god folkeskole, velassorterede dagligvarebutikker og desuden gode transportforhold med busruter og togafgange, med blandt andet blot 15 minutter til Køge.

Vi glæder os til at invitere jer indenfor og tale med jer om de mange spændende muligheder i denne gode etplansvilla med den skønne have.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.