Rugvænget 15, 4681 Herfølge

Dejlig etplans villa i lukket villakvarter

- Køkken og bad renoveret i 2018

- Tag skiftet i 2019

- Super planløsning

- Gode terrasser

- Børnevenligt kvarter


60er villaer er med deres planløsninger, som understøtter den moderne levevis godt, populære, som den moderne bolig, for familien, der sætter pris på store, åbne fællesarealer og gode og indretningsvenlige værelser.

Villaen på Rugvænget 15 er løbende istandsat og vedligeholdt og fremstår indflytningsklar, lys og indbydende.

Her er god entré med plads til sko og overtøj, tre rummelige værelser, gæstetoilet, badeværelse, bryggers med egen indgang, lækkert køkken og to store, sammenhængende stuer hvorfra der er udgang til haven mod både syd og vest.

I 2015 blev brændeovnen udskiftet. I 2018 blev badeværelset og køkkenet renoveret i lækre, moderne udtryk, og her blev også alle elinstallationer gennemgået.

I 2019 blev der lagt nyt tag på hus og carport. Her nævnes bare nogle af de løbende forbedringer huset har været igennem, der vidner om en bolig, hvor ingen større forbedringer ligger indenfor den nærmeste årrække.

Haven er skønt anlagt med fokus på at kunne nyde udelivet bedst muligt. Således er der etableret en skøn, overdækket terrasse mod vest, hvor aftensolen kan nydes og I kan blive siddende selv, når duggen falder. Mod syd er der etableret endnu en terrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen. Haven i øvrigt består af en dejlig plæne, omkranset af pæn og velholdt hæk.

I den lange indkørsel, som har plads til flere biler og fører ind under husets carport, er der lagt pæn og praktisk flisebelægning, som også fører til hoveddøren.

En attraktiv, velholdt og rummelig bolig på en skøn beliggenhed for børnefamilien.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.