Stenbukvej 27, 4623 Lille Skensved

Stor villa i børnevenlige omgivelser

På en lukket vej i et børnevenligt område i Ejby med mange familier finder I denne store villa på hele 199 kvadratmeter. I får nærhed til hverdagens fornødenheder samt Køge by, og med en god planløsning, der byder på fire værelser, fine opholdsrum og en kælder kan dette hjem skabe ideelle rammer om dagligdagen.

Ejendommen er opført i 1977 og fremstår lys og venlig. Når I ankommer til huset, kan bilen trilles ind i garagen, og indenfor breder boligarealet sig over stueplan og førstesal, og dertil kommer kælderen på 39 kvadratmeter.

Førstesalen byder på en god beboelsesafdeling med et toilet og tre indretningsvenlige værelser, hvor det ene giver adgang til en lang altan gennem en dobbeltdør. Altanen er overdækket, og herfra er der et fint kig ud over kvarteret. I stueplan møder I et mindre værelse, og på denne etage får jeres familieliv helt optimale vilkår i de lyse opholdsrum. I køkken-alrummet kan middagen tilberedes, mens børnene sidder bøjet over lektierne ved spisebordet, og også stuen rummer masser af plads til alt fra fredagshygge til festlige sammenkomster. Herinde kan I tænde op i brændeovnen i de kolde måneder og lade den stemningsfulde atmosfære fylde rummet, og om sommeren kan I åbne havedørene på vid gab og forbinde inde og ude. Et badeværelse og et bryggers afrunder stueplan, hvorfra I kan bevæge jer ned i kælderen, der gemmer på to sammenhængende, disponible rum. De er før blevet brugt som kontor, men her kan også indrettes en hyggelig ”slyngelstue”.

Udenfor er der mange solskinstimer i vente på havens terrasse, og fra adressen når I hurtigt indkøb, busstoppested, daginstitution og Ejby Skole. Desuden kan I køre til Køge og den nye Køge Nord Station på under et kvarter, og I kommer hurtigt på motorvejen.

Ring for en privat fremvisning.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.