Hesteskovej 6, Tåstrup, 4672 Klippinge

STOR SMUK LANDVILLA I SÆRLIGT FREDFYLDTE NATUROMGIVELSER

• SMUK HERSKABELIG VILLA FRA 1900

• VELHOLDT - SÅVEL UDE SOM INDE

• FANTASTISK NATUR OMGIVELSER

• FLOT ANLAGT GRUND

• RIGELIG MED PLADS TIL DEN STORE FAMILIE


Her kører I langs åbne marker ad Hesteskovej indtil en smuk allé, flankeret af majestætiske træer, lokker jer ned mod nummer 6. For enden af alléen trækker I op foran den smukke villa på en stor og flot gårdsplads med plads til mange biler. Villaen på Hesteskovej 6 er opført i 1900, men er gennem tiden løbende renoveret, opdateret og istandsat og fremstår i dag yderst velholdt og fuldkommen indflytningsklar.

Pladsen fordeler sig over en stor stueetage, hvor kvadratmetrene primært er udnyttet i fællesrummene. Her finder I et stort, lækkert spisekøkken med en flot trappe til førstesalen, en stor og charmerende stue med udgang til den sydvendte del af grunden, et enkelt værelse, husets badeværelse samt en separat afdeling med et stort bryggers, fyrrum samt et stort disponibelt rum. Huset har to separate førstesale, der tilsammen rummer tre særligt store værelser og muligheder for at etablere flere, hvis behovet er for dette.

Til huset hører en kæmpe garage med to porte og plads til fire biler. Garagebygningen har desuden en førstesal med mange ekstra etagemeter fordelt på et enkelt rum.

Villaen er spækket med spændende detaljer og muligheder og er et absolut must see. Billeder og tekst er simpelthen ikke fyldestgørende i beskrivelsen af denne fantastiske ejendom og omgivelserne. Haven er anlagt i et parklignende udtryk. Her får I en stor, solrig terrasse, smukke bede og en flot og velholdt plæne. Grunden grænser, mod alle sider op til åbne marker og atmosfære i hus og have er præget af de fantastiske naturomgivelser og den uvurderlige fred og ro.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.