Brombærvej 11, 4600 Køge

FLOT VILLA MED KÆLDER PÅ SUPER BELIGGENHED

- FLOT OG ANVENDELIG KÆLDER

- LUKKET VILLAVEJ OG STISYSTEM

- TÆT PÅ INDKØB, SKOLE OG KØGE BY

- GOD GARAGE

- BØRNEVENLIGT KVARTER


På en dejligt fredfyldt beliggenhed, for enden af lukket villavej i et trygt og trafiksvagt villakvarter, udbydes denne rummelige og flot vedligeholdte villa nu på markedet. Her er I indenfor gå- og cykelafstand af alt i byen med både Køges absolutte centrum, store naturarealer, legeplads og skoler, daginstitutioner og dagligvarebutikker og selvfølgelig vandet med alle sine fantastiske tilbud.

Pladsen fordeler sig over stueplan og en stor, brugbare kælder. I stueplan med fire værelser af varierende størrelser, tre store stuer, hvoraf den ene har udgang til haven, tre entréer, den ene med trappe til kælderen, gæstetoilet, rummeligt badeværelse med dobbeltvask og brus og et dejligt og velindrettet køkken, der ligger i åben forbindelse med den ene af de tre stuer.

I kælderplan finder I fire disponible rum, badeværelse og bryggers og tilstødende ligger husets garage. Kælderen er lys, tør og absolut brugbar.

Huset er løbende vedligeholdt og både opført og indrettet i kvalitetsmaterialer. Her er smukke fletparketgulve i to af stuerne og det store badeværelse er indrettet med flotte klinker, håndklædevarmer og hængetoilet.

Den velholdte bolig byder dog stadig på gode muligheder for at sætte jeres helt eget præg på indretningen i hjemmet uden, at I behøver gå i krig med den helt gennemgribende og omkostningsfulde renovering.

Villaen er beliggende højt i området og den flotte, velholdte baghave ligger fuldkommen ugenert. Her er etableret en skøn, træterrasse med rigelig plads til både grill, spisebord og loungemøbler og haven i øvrigt består af flot plæne, blomstrende buske og et fint drivhus.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.