Engvej 10, 4600 Køge

Lækker og nybygget kvalitetsvilla

Beliggende på en tryg og lukket vej i Køge med 216 m² bolig og hele 41 m² garage, er denne flotte villa fra 2019 helt oplagt til en kvalitetsbevidst familie. Her får I en bolig, hvor der overalt er valgt gode materialer og topmoderne løsninger, såsom et stort køkken/alrum og stue miljø, og ude venter en have, som bare er nem og skøn plus en integreret muret garage.

I forhold til hverdagslivet for en familie er beliggenheden også bare i top. Der er omkring en kilometer til idrætshal og skole og endnu kortere til børnehave og nærmeste supermarked. Desuden kommer I nemt omkring fra det børnevenlige kvarter både ud i naturen til skov og ind til centrum.

Inde bag den indbydende og hyggelige facade med sprossevinduer venter en lys og venlig bolig med mange flotte detaljer og ikke mindst smukke gulve. Planløsningen er bare super med et sammenhængende opholdsmiljø bestående af køkken-alrum og stue i åben forbindelse. Her er loft til kip og akustiklofter i stuen og alrummet, og det gode lysindfald suppleres af velplacerede loftspots. Der er udgang til terrasse fra alrummet, og i køkkenet er der blandt andet kogeø med spiseplads og loftemfang.

Forældresoveværelset med eget walk-in-closet ligger placeret ved opholdsafdelingen, mens de tre store og reelle børneværelser ligger samlet omkring en fordelingsgang sammen med bryggerset, der i øvrigt har tørskoet udgang til garagen. Begge badeværelser lever helt op til resten af husets høje standard med brusenicher med henholdsvis enkelt og dobbelt regnbruser.

Der er så mange fine detaljer, som fortjener at blive fremhævet her, at det simpelthen kræver en fremvisning at få det hele med.

Kontakt Ejendomsmæglerfirmaet Allan Folmer på tlf. 4025 4480 for yderligere information.

Senest solgte

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.