Maglehøjvej 30B, 4652 Hårlev

STOR MURERMESTERVILLA MED MASSER AF CHARME OG STOR HAVE

Stor landligt beliggende murermestervilla med god disponering udbydes nu til salg. Et minut fra den lokale togstation med direkte forbindelse til Køge og Rødvig. 5 minutters kørsel til Hårlev hvor der er indkøbsmuligheder, skole og byliv. Den lille landsby Varpelev ligger natursmukt omgivet af marker, græssende dyr og stille landeveje. Ejendommen her er ingen undtagelse. På en 3427 kvm stor grund er mulighederne mange.
Selve boligen er en ældre men særdeles velholdt stor villa. På de 185 kvm fordeler sig to plan med stor hall lignende entre, køkken, bryggers, viktualierum, to store stuer, gæstetoilet samt et værelse/kontor. Der er fra stuen udgang til en skøn sydvendt terrasse, delvist overdækket. På husets øvre etage er fire gode soveværelser af forskellig størrelse samt et godt bad med brus.
Haven er stor men overskuelig og kan nemt indhegnes så både børn og hunde kan færdes frit. Her er en skøn original villa lige til at flytte ind i. Mulighed for hurtig overtagelse. Ring for en personlig fremvisning.