Helt centralt i St. Heddinge, med udsigt til det hyggelige torv ligger denne velholdte 3-værelses lejlighed i herskabelig stil. Med alle hverdagens fornødenheder indenfor gåafstand, og kun et stenkast fra stationen får man her den bedst tænkelige beliggenhed i byen. Fra St. Heddinge er der 30 minutter til Køge, hvis byens ellers brede udbud af specialforretninger ikke er nok. Her er både en god skole, børnehave og vuggestue. Lejligheden er særdeles velholdt og godt disponeret med to værelser, stort spisekøkken og en flot lys stue med stuklofter, sildebensparket, dannebrogsvinduer og franske døre. Hvad enten man ønsker en central bolig eller en rummelig lejlighed, kan Jeres ønsker blive virkelig i denne flotte lejlighed. Her er gode parkeringsmuligheder i gården, og indgang via aflåst gadedør i porten. Lejligheden er nymalet og helt indflytningsklar. Ring for en personlig fremvisning.