Køberrådgivning og Skøde


DIN TRYGHED, VI HAR DANSK EJENDOMSMÆGLERFORENINGS TRYGHEDMÆRKE I KØBERRÅDGIVNING

PROFESSIONEL KØBERRÅDGIVNING BETALER SIG ALTID
Boligkøb er en af livets store beslutninger, og der er både mange følelser og penge i spil. Med os ved din side får du en optimal køberrådgivning, hvor vi sætter fokus på alle de vigtige ting, man skal være opmærksom på ved et boligkøb. Som din personlige købermægler og rådgiver giver vi dig det bedste resultat, når du skal købe ny bolig. Læs her om de vigtige ting ved et boligkøb og om den service, vi kan tilbyde dig.
Købsaftalen:
Sammen gennemgår vi købsaftalen, salgsopstillingen og tinglyste som utinglyste dokumenter. Det betyder, at vi for eksempel gennemgår boligens nøgletal og brutto- og nettoudgiften, der er forbundet med boligen.
Rapporter:
Ved et boligkøb laves der normalt 3 rapporter: tilstandsrapport, EL-installationsrapport og rapport for energimærket. Disse 3 rapporter gennemgår vi sammen og ser nærmere på, hvilken betydning rapporterne har for dit boligkøb. På den måde kan du med køberrådgivning fra os undgå ubehagelige overraskelser af både juridisk og økonomisk art.
Grund/-ejerforening:
Vi gennemgår foreningens juridiske dokumenter, blandt andet foreningens økonomi og foreningens regler. Hvis du for eksempel køber en ejerlejlighed, bliver du også medlem af ejerforeningen, som du deler et økonomisk ansvar for sammen med de andre.
Miljø og forsikringsforhold:
Det er vigtigt at være opmærksom på boligens miljø- og forsikringsforhold. Vi gennemgår forsikringerne og rådgiver dig til, hvordan du bedst forsikrer dit hus. Husk at en forsikring er obligatorisk, hvis du som boligejer har lån i ejendommen.
Købsprisen:
For at give dig tryghed og en fair købspris, sammenligner vi købsprisen på ejendommen med den aktuelle markedspris for andre boliger i området. På den måde undgår du at betale for meget for din nye bolig. Køberrådgivning fra ejendomsmæglerfirmaet Allan Folmer sikrer dig en fair pris. 
Tinglysning af skøde:
Vi udarbejder også tinglysningen af skøde, sikkerhed, pantebreve eller udarbejdelsen af den økonomiske opgørelse, hvis det i købsaftalen er aftalt, at du som køber skal stå for det. Det betyder, at vi hjælper med at gennemføre købet i praksis, så der er helt styr på alle de vigtige dokumenter.

Køberkartotek

Opret dig her på siden med dine ønsker til en ny bolig.
Så optager vi dig i vores køberkartotek, så du er blandt de første der modtager materiale på nye boliger til salg, der matcher dine ønsker. Du får en gratis online søge annoncering efter din drømme bolig og hører fra os når der er en ny bolig til dig.

Bolig

Bemærkninger

Kontaktoplysninger